
MERK inviterer til eksportseminar med fokus på Frankrig. Du får B2B-indsigter og erfaringer fra det franske marked og vi har inviteret nøglepersoner fra Printemps, Jack & Jones France, NFP Agency Paris og Maison du Danemark, som deler deres erfaringer og indsigter i alt fra salgskanaler til positionering og retail-samarbejder.
Dette seminar er for dig, der arbejder med mode, sko, børnetøj eller sportswear, og som enten overvejer, eller allerede er i gang med, eksport til Frankrig.
Få adgang til eksperternes erfaringer, de praktiske råd og de strategiske overvejelser, der kan gøre en forskel for dit brand og styrke dit netværk.
Formål
Den danske modebranche har et større potentiale på det franske marked, selvom konkurrencen fra franske og internationale brands er enorm, men det kræver en strategisk og tålmodig tilgang. På dette eksportseminar samler vi virksomheder på tværs af modebranchen til nogle timer med fokus på Frankrig som eksportmarked.
Det franske marked er klar til meget mere design fra Danmark, men skal man have succes med sit salg kræver det et godt forarbejde og et indblik i, hvordan man griber det an strategisk. Dette seminar giver indblik i kulturen, agentkontrakter, salgskanaler samt gode råd fra om det franske marked.
Du får en unik mulighed for at møde både eksperter og praktikere med førstehåndserfaring fra det franske marked. Du vil bl.a. kunne høre oplæg fra Printemps, en af Frankrigs førende stormagasiner, landechefen fra Jack & Jones i Frankrig samt Anne Jacob fra NFP Agency i Paris, der rådgiver internationale brands om positionering og vækststrategi i Frankrig.
Målgruppe
Seminaret henvender sig til virksomheder inden for mode, sko, børnetøj og sportswear, som enten overvejer eller allerede har erfaring med eksport til det franske marked.
Program
10:00 – 10:10 | Velkomst
MERK og Masion du Danemark byder velkommen og introducerer dagens program.
10:10 – 10:25 | Markedet, økonomi og forbrugere
v/ Helene Hanum Lanza, CEO, Maison du Danemark
• Hvordan ser det franske marked ud
• Forbrugeradfærd og trends i Frankrig
• Økonomiske faktorer og forventninger
10:25 – 11:00 | Brand opbygning og positionering i Frankrig
v/ Anne Jacob, NFP Agency, Paris
• Forbrugeradfærd, trends og hvordan udenlandske brands bedst positionerer sig
• Opbygge og skalere et brand i Frankrig, fra strategi til operationel implementering
• Samarbejde med franske partnere, agenter og retail-aktører samt faldgruber, man bør undgå
11:00 – 11:30 | Agent- og distributørkontrakter
v/ Sven Petersen, chefjurist og advokat, Dansk Erhverv
• De vigtigste juridiske faldgruber
• Hvordan sikrer du en god agentkontrakt
• Er der specielle forhold der gør sig gælden i Frankrig
• Q&A om agent- og distributørkontrakter
11:30 – 12:00 | Kaffepause og networking
12:00 – 12.40 | Erfaringer med at opbygge et dansk brand i Frankrig
v/ Thibaut Demange, Country Manager, Jack & Jones, France (På engelsk)
• Hvordan adskiller den franske modekultur sig fra den danske
• Hvilke strategiske valg har været afgørende for at lykkes
• Hvorfor tålmodighed og lokal forståelse er nøglen til succes
• Hvilke råd vil jeg give andre danske brands på vej ind i Frankrig
• Q&A’s
12:40 – 13:20 | Sådan ser en fransk indkøber på dansk mode
v/ Kimberly Hugonnet, Ready to Wear Buyer, Printemps (På engelsk)
• Hvad kigger vi efter, når vi vælger nye brands
• Hvordan fungere et samarbejde i praksis – fra indkøb til salg
• Hvordan positionerer et nyt brand sig bedst i Printemps
• Hvad er det særligt man leder efter i danske brands
• Q&A’s
13:20 – 13:30 | Opsamling på dagen
v/Helene Hanum Lanza og Nikolai Klausen
13:30 – 14:00 | Let frokost og networking
Pris:
Medlemmer af MERK og Dansk Erhverv: 295 kr. pr person + moms
Ikke-medlemmer: 595 kr. + moms
Tilmeld dig herunder:
Oplægsholdere:
